Sådan bruger fem fonde verdensmålene: fire som pejlemærke, én som del af impactmåling

Flere af de fonde som siger, de bruger verdensmålene, har fravalgt dem som konkrete indikatorer i impactmålinger eller uddelingskriterier. Verdensmålene bruges i stedet som pejlemærke. Lego Fonden går dog imod tendensen og bruger verdensmålene i udviklingen af deres impactmåing.

FN's verdensmål – debat
Ver­dens­må­le­ne er for al­vor på vej ud af fon­de­nes stra­te­gi­er, an­søg­nings­ske­ma­er og impactmålinger.

Det er i dag kun 10 ud af de 25 mest ud­de­len­de fon­de, som fort­sat har in­klu­de­ret ver­dens­må­le­ne i de­res stra­te­gi­er og filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter. Se fi­gur ne­den­for. Fi­re ud af de fem fon­de, Filan­tro­pi har talt med, der fort­sat hol­der fast i ver­dens­må­le­ne, bru­ger dem dog kun som pejlemærker.

De er gå­et væk fra at bru­ge dem som del af de­res ud­de­lings­stra­te­gi­er, krav til an­sø­ge­re og im­pa­ct­må­lin­ger. Det gæl­der for Tryg­fon­den, Tu­borg­fon­det, BRF Fon­den og Lundbeckfonden.

Tryg­fon­den har ek­sem­pel­vis for­ladt am­bi­tio­nen om at “bru­ge ver­dens­må­le­ne ak­tivt som in­di­ka­to­rer på den vær­di, vi ska­ber for tryg­he­den i Dan­mark,” som det el­lers er for­mu­le­ret i den filan­tro­pi­ske stra­te­gi fra 2022. I ste­det er der i Tryg­heds­grup­pen, og der­med og­så i Tryg­fon­den, fo­kus på ESG og EU’s rap­por­te­rings­krav - det så­kald­te CSRD.

Ania Stoltz-An­der­sen, pro­gram­chef for sam­funds­ansvar og bæ­re­dyg­tig­hed i Tryg­heds­grup­pen, me­ner dog, at ver­dens­må­le­ne fort­sat er et vig­tig arbejdsredskab.

“Vi har fo­kus på de lov­krav, der er kom­met med CSRD. De kred­ser om fle­re af de em­ner, som adres­se­res i ver­dens­må­le­ne - og det er og­så det ar­bej­de, der kom­mer til at væ­re af­sæt­tet for, hvor­dan vi ar­bej­der med om­rå­det - og­så i Tryg­fon­den. Vi har ik­ke smidt dem ud med ba­de­van­det. De er fort­sat vig­ti­ge for os som pej­le­mær­ker. Men der er kom­met nye ting til, som vi i ste­det går ef­ter,” si­ger hun.

Le­go Fon­den går i den an­den ret­ning, som den ene­ste fond, ud af de fem, Filan­tro­pi har væ­ret i kon­takt med. Fon­den skri­ver i et skrift­ligt svar, at ver­dens­må­le­ne tid­li­ge­re blev brugt som et pej­le­mær­ke, men frem­over skal bru­ges som af­sæt for ud­vik­ling af fon­dens impactmåling.

“I vo­res igang­væ­ren­de ar­bej­de med at gen­tæn­ke og op­da­te­re vo­res må­lin­ger spej­ler vi be­vidst fle­re af del­må­le­ne i FN’s SDG ram­me­værk­tøj. Net­op og­så for at an­er­ken­de, at der med SDG’erne (ver­dens­må­le­ne, red.) er skabt so­li­de, glo­ba­le re­fe­ren­ce­punk­ter, som mu­lig­gør di­a­log og sam­men­lig­ning på tværs,” si­ger Mads Hvit­ved Grand, kom­mu­ni­ka­tions­di­rek­tør i Le­go Fonden.

Bruges som pejlemærke

Ud­over Tryg­fon­den reg­ner bå­de Lund­beck­fon­den og Tu­borg­fon­det fort­sat ver­dens­må­le­ne som et godt pej­le­mær­ke for for­an­dring, hvil­ket de frem­hæ­ver som be­grun­del­se for, at de fort­sat hol­der fast i dem.

Ras­mus Chri­sti­an Thom­sen, le­der af Lund­beck­fon­dens ar­bej­de med bæ­re­dyg­tig­hed, me­ner så­le­des, at ver­dens­må­le­ne er vig­ti­ge for at vi­se hvil­ken for­an­dring, fon­den øn­sker at op­nå gen­nem si­ne filan­tro­pi­ske aktiviteter.

”Vi an­ven­der ver­dens­må­le­ne som et ram­me­værk­tøj for vo­res ar­bej­de med bæ­re­dyg­tig­hed til at sæt­te ret­ning og vi­se, hvil­ken for­an­dring vi øn­sker at op­nå med fon­dens 2030-stra­te­gi ’Brin­ging Di­scove­ri­es to Li­ves',” si­ger Ras­mus Chri­sti­an Thomsen.

Lund­beck­fon­den har fort­sat bun­det si­ne filan­tro­pi­ske am­bi­tio­ner op på ver­dens­mål num­mer tre, som er sund­hed og triv­sel - her­un­der sær­ligt med fo­kus på mål 3.4 om ik­ke-smit­som­me syg­dom­me og men­tal sundhed.

De fun­ge­rer som pej­le­mær­ke for vo­res ar­bej­de og ram­me­sæt­ter det, vi ger­ne vil og for­sø­ger at op­nå med vo­res støt­te til projekter

Pe­ter Gi­a­co­mel­lo – se­kre­ta­ri­ats­chef, Tuborgfondet

Tu­borg­fon­det har skre­vet fem af ver­dens­må­le­ne ind i fon­dens stra­te­gi. Her ud­gør må­le­ne li­ge­le­des en ram­me for den for­an­dring, fon­den øn­sker at skabe.

“Vi støt­ter un­ge, og især for kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner er det af­gø­ren­de med løs­nin­ger og hand­ling på de cen­tra­le glo­ba­le ud­for­drin­ger, som må­le­ne er ud­tryk for. De fun­ge­rer som pej­le­mær­ke for vo­res ar­bej­de og ram­me­sæt­ter det, vi ger­ne vil og for­sø­ger at op­nå med vo­res støt­te til pro­jek­ter,” si­ger Pe­ter Gi­a­co­mel­lo, som er se­kre­ta­ri­ats­chef i fonden.

Tu­borg­fon­det står over­for en re­vi­sion af stra­te­gi­en i 2025, og Pe­ter Gi­a­co­mel­lo vil der­for ik­ke l læg­ge ho­ve­d­et på blok­ken i for­hold til om ver­dens­må­le­ne igen vil væ­re at fin­de i den nye strategi:

“Jeg kan ik­ke sva­re nu på, om de vil væ­re en del af den kom­men­de stra­te­gi, men jeg vil ik­ke ude­luk­ke det. De er sta­dig re­le­van­te for os og fav­ner det ar­bej­de vi laver.”

Fravælges som indikatorer

I fle­re af fon­de­ne er ver­dens­må­le­ne ta­get af bor­det, når det kom­mer til in­di­ka­to­rer, kon­kre­te krav el­ler rapporteringsværktøj.

Lund­beck­fon­den har fra­valgt ver­dens­må­le­ne som del af de­res im­pa­ct­ar­bej­de ud fra ar­gu­men­tet om, at der mang­ler sam­men­hæng mel­lem filan­tro­pi­en og de ef­fek­ter, som fon­den ska­ber indenforverdensmålene.

Vi har valgt ik­ke at bru­ge ver­dens­må­le­ne til at må­le im­pact af vo­res ud­de­lings­prak­sis, da vi ik­ke kan be­skri­ve og på­vi­se en til­stræk­ke­lig klar sam­men­hæng mel­lem de kon­kre­te filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter og de in­di­ka­to­rer, der lig­ger un­der verdensmålene

Ras­mus Chri­sti­an Thom­sen – le­der af Lund­beck­fon­dens ar­bej­de med bæredygtighed

”Vi har valgt ik­ke at bru­ge ver­dens­må­le­ne til at må­le im­pact af vo­res ud­de­lings­prak­sis, da vi ik­ke kan be­skri­ve og på­vi­se en til­stræk­ke­lig klar sam­men­hæng mel­lem de kon­kre­te filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter og de in­di­ka­to­rer, der lig­ger un­der ver­dens­må­le­ne,” si­ger Ras­mus Chri­sti­an Thomsen.

Lund­beck­fon­den har i ste­det ind­ført et be­døm­mel­ses­krav, der be­ty­der, at be­vil­lings­mod­ta­ge­re ud­over en ræk­ke ESG-for­hold skal for­hol­de sig til ef­fek­ten af de­res pro­jek­ter. Ras­mus Chri­sti­an Thom­sen på­pe­ger dog, at det fort­sat er un­der udvikling:

”Der er end­nu ik­ke no­gen, der har fun­det den hel­li­ge gral i for­hold til må­ling af im­pact, og det er der­for no­get, vi lø­ben­de ar­bej­der og ud­vik­ler på – og­så i ly­set af de nye lov­krav in­den for ESG som ek­sem­pel­vis CSRD,” si­ger han.

Og­så BRF Fon­den, som hidtil har fo­kus på ver­dens­mål 6,7,8,11 og 12, er ved at læg­ge ver­dens­må­le­ne på hyl­den som del af fon­dens rap­por­te­ring. Fon­den har tid­li­ge­re brugt dem som grund­lag for en rap­por­te­rings­mo­del, der må­ler, vur­de­rer, eva­lu­e­rer og kom­mu­ni­ke­rer den sam­funds­mæs­si­ge på­virk­ning af fon­dens uddelingsaktiviteter.

BRF Fon­den skri­ver i et skrift­ligt svar til Filan­tro­pi, at fon­den “i øje­blik­ket er i pro­ces om at ud­vik­le ram­me­vær­ket for frem­ti­dig bæ­re­dyg­tig­heds­rap­por­te­ring og -målepunkter.”

“BRF Fon­den har i sin tid­li­ge­re rap­por­te­ring kom­mu­ni­ke­ret me­re spe­ci­fikt i re­gi af FN’s ver­dens­mål, men vi har i den se­ne­ste rap­por­te­ring i hø­je­re grad øn­sket at ori­en­te­re os mod in­ter­na­tio­na­le juri­di­ske ram­me­værk og stan­dar­der på bæ­re­dyg­tig­heds­om­rå­det. Det er des­u­den vo­res op­le­vel­se, at det­te er en ge­ne­rel ten­dens i kom­mu­ni­ka­tio­nen fra lig­nen­de or­ga­ni­sa­tio­ner i takt med, at bud­ska­ber­ne fra FN’s ver­dens­mål nu kom­mer til ud­tryk i me­re hånd­gri­be­li­ge rapporteringsrammer.”

Vi har ik­ke smidt dem ud med ba­de­van­det. De er fort­sat vig­ti­ge for os som pej­le­mær­ker. Men der er kom­met nye ting til, som vi i ste­det går efter

Ania Stoltz-An­der­sen – pro­gram­chef for sam­funds­ansvar og bæ­re­dyg­tig­hed i Tryghedsgruppen

Del af større tendens

Det er langt fra kun Lund­beck­fon­den, BRF Fon­den, Tryg­fon­den og Tu­borg­fon­det, som ned­pri­o­ri­te­re­r­an­ven­del­sen af ver­dens­må­le­ne i det al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de. I åre­ne ef­ter 2015, hvor ver­dens­må­le­ne blev ved­ta­get, valg­te en lang ræk­ke af de sto­re dan­ske fon­de at in­klu­de­re dem di­rek­te i de­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de. Men som en kort­læg­ning la­vet af Filan­tro­pis søs­ter­me­die, Fun­dats, i au­gust vi­ste, er fle­re top­fon­de gå­et væk fra det igen.

Blandt an­det Po­ul Due Jen­sens Fond, som i dag i ste­det sat­ser på ESG som ram­me for de filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter. Kim Nøhr Skib­sted, di­rek­tør for fon­den, be­grun­de­de fra­val­get med ind­t­o­get af nye bed­re og me­re hardco­re in­di­ka­to­rer, og med at ver­dens­må­le­ne har tabt momentum:

“De har væ­ret enormt vig­ti­ge for os og har væ­ret med til at for­me vo­res mind­set om­kring og til­gang til vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de. Men ti­den er lø­bet lidt fra dem i den form, de blev brugt,” sag­de han.

Lego Fonden er undtagelsen

Le­go Fon­den er dog gå­et i den mod­sat­te ret­ning og har som den ene­ste af de fem fon­de, Filan­tro­pi har væ­ret i kon­takt med, valgt at fast­hol­de ver­dens­må­le­ne som en væ­sent­lig del af de­res filan­tro­pi­ske ind­sats - og som del af ef­fek­t­må­lin­gen. Me­re spe­ci­fikt har fon­den i sit filan­tro­pi­ske ar­bej­de fo­kus på ver­dens­mål num­mer fire.

Hvor vi tid­li­ge­re har ar­bej­det pa­ral­lelt med SDG’erne og pri­mært brugt dem til at gu­i­de os, så in­klu­de­rer vi dem nu me­re ak­tivt i, hvor­dan vi do­ku­men­te­rer im­pact og må­ler ef­fek­ten af vo­res part­ne­res indsats

Mads Hvit­ved Grand – kom­mu­ni­ka­tions­di­rek­tør, Le­go Fonden.

“Vo­res fun­dats lig­ger tids­mæs­sigt man­ge år for­ud for SDG’erne, men med FN’s ef­ter­føl­gen­de ka­te­go­ri­se­ring fal­der vo­res vir­ke klart in­den for SDG 4, idet Le­go Fon­den er sat i ver­den for at frem­me forsk­nings- og un­der­vis­nings­mæs­si­ge for­hold, der kom­mer børn til gavn,” si­ger Mads Hvit­ved Grand, fra Le­go Fon­den og på­pe­ger i sit svar og­så, at fon­den i sti­gen­de grad bru­ger ver­dens­må­le­ne til ak­tivt at do­ku­men­te­re ef­fek­ten af den filan­tro­pi­ske indsats:

“Styr­ken ved SDG’erne er i høj grad, at de gi­ver myn­dig­he­der, or­ga­ni­sa­tio­ner, virk­som­he­der og fon­de et fæl­les sprog, og hvor vi tid­li­ge­re har ar­bej­det pa­ral­lelt med SDG’erne og pri­mært brugt dem til at gu­i­de os, så in­klu­de­rer vi dem nu me­re ak­tivt i, hvor­dan vi do­ku­men­te­rer im­pact og må­ler ef­fek­ten af vo­res part­ne­res indsats.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu